(IND)fanget …

Fire travle værkstedsdage. INGVARTSEN/REJNERT (altså Joe og jeg) er gået i gang med det næste projekt, som er skræddersyet til udstillingen “Two In Touch” i Bispegården, Kalundborg. Sagen er den, at Bispegården indeholder en gammel fangekælder. Og den har inspireret til et projekt med fokus på fangenskab. Det selvskabte. Det at være fanget i egne tanker, i egne mønstre, i eget liv. Forhåbentlig med et håb indbygget.

Fysisk: lyskasser i et mørkt rum. Og igen et fælles værk – billedet består af to plader, to tryk – et til hvert.

Her et par billeder fra dagens arbejde.

Kursus i fotogravure – med start den 2. februar 2012

Joe og jeg tilbyder igen kursus i fotogravure. Kurset starter torsdag den 2. februar og løber over 10 gange.

Her et par billeder fra sidste kursusforløb!

TRANSFORM

Så er det i dag dørene åbnes! For en unik, fantastisk, mangfoldig udstilling … der blev sat i bevægelse i lørdags, hvor 120 kunstnere fordelt på 42 projekter mødte frem til mørke, tomme lokaler på havnen i Århus i Århus Filmbys studie 1 og 2. En udstilling der de næste 5 dage bevæger sig videre mod ukendte horisonter. For åbne døre bygges der videre på drømme, visioner, statements … Ingen ved hvor langt vi når, før vi pakker sammen igen med en finissage søndag den 6. november kl. 14-16. Kom og oplev det, før det er forbi! Det er NU!!!

I finder mig – sammen med Hanne Matthiesen (DK), Joe Ingvartesen (DK) og Elisabeth Omdahl (NO) – i studie 1, projekt 19, MINDSCAPE. Se mere her:

http://artprojectmindscape.wordpress.com/

Night Vision

Drager i morgen til Højbjerg Bibliotek for at sætte min udstilling NIGHT VISION op. En stribe fotos taget i nattens mulm og næsten mørke.

Tilfældige billeder fra en helt almindelig tur. Jeg skulle vist bare en tur i teatret. Frem og tilbage. En køretur midt i vinterens mulm og mørke. Kameraet suger langsomt til sig, balancerer på kanten af tilstrækkeligt lys. Farten trækker lysprikker i langdrag.  Inde i mørket gemmer der sig et væld af historier. Verden bliver anderledes, når den næsten ikke kan ses.  Små prikker af lys fylder og trækker opmærksomheden til sig. Neonlys strækker sig i abstrakte flader ud i mørket. Kringelkroge bliver forunderlige, måske næsten skræmmende. Kalder på udforskning. Eller på flugt? Omgivelsernes mørke og lyse tråde trækkes indad. Og jeg ender et helt andet sted ….

Udstillingen kan ses fra onsdag den 2. november. Alle er velkomne til mini-fernisering onsdag den 2. november kl. 16-17!

IN TOUCH med mange vinkler

This slideshow requires JavaScript.

Billeder fra en faccetteret udstilling.

IN TOUCH – TVKolding på besøg

This slideshow requires JavaScript.

Se udsendelsen her: http://vimeo.com/31256257

IN TOUCH – opsætning i Nicolai, Kolding

This slideshow requires JavaScript.

To dage for fuld skrue! Først disponering, så ellers i gang med ophængning. Højt til loftet! Mange snore. Tungen lige i beregningsmunden! Snoretræk og koncentration. Pyhhhhh, hvor Joe og jeg knoklede!

Men spændende at se udstillingen tage form!

TRANSFORM / MINDSCAPE

 

Knokler på værkstedet sammen med Joe. Der forberedes bidrag til projektet MINDSCAPE, som del af stor udstilling i Århus Filmby (arrangeret af ProKK) – TRANSFORM - som er tilgængelig for publikum fra den 2. november. Der vil også være en butik, hvor gæster kan finde unikke og billige kunstværker. For mit vedkommende grafik (fotogravure). Trykpressen gløder!

I MINDSCAPE deltager også Hanne Matthiesen, Elisabeth Omdahl (NO) og Joe Ingvartsen.

Her er Joe i gang med at forberede tegning til lito!

Love ….. lost …. and found!?

 

I løbet af de seneste dage har en lille bog sneget sig frem fra de indre gemmer. En lille, helt enkel bog som måske kan blive et emne til 6th International Artist’s Books Triennial Vilnius 2012, som har LOVE som emne, og hvor der er deadline for indsendelse af værker om ikke så særlig længe (15. november).

Og det kom til at handle om lost love ….  samlet op gennem livet.

Og måske også om nogen gange at fare vild fra sig selv
miste sig selv
glemme kærligheden til sig selv … 

Sådan kan det være indimellem.

Indtil man finder sig selv igen ….

Kursus i fotogravure

Tilbyder sammen med Joe Ingvartsen kursus i fotogravure. Læs mere her.

Næste side »



Follow

Get every new post delivered to your Inbox.